Fynsk skov får gravplads

10. maj 2013 15:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fynsk skov får gravplads
Billede mangler

Hvis man ikke har lyst til at tilbringe evigheden på en kirkegård, er det nu muligt at få sin urne nedsat i en fynsk skovbund.

 

Som den første kommune i landet har Odense besluttet at tillade bisættelser en af kommunens skove, Kohaveskoven i det sydøstlige Odense. Et enigt byråd står bag beslutningen, skriver fyens.dk.

Den nye skovbegravelsesplads er udelukkende til urner, og gravene må ikke markeres med gravsten, planter eller hegn.

Flere andre kommuner har også drøftet muligheden for skovbegravelsespladser, som har været lovlige siden 2008, men foreløbig er det kun Odense, der har ført planen ud i livet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu