ANNONCE

Fyret af TV2: Jes Dorph får massiv opbakning

6. januar 2021 07:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Mens studieværten Jes Dorph-Petersen er blevet skyllet ud af #metoo-bølgen på TV2 så bakkes han massivt op på de sociale medier

Det var en bombe, der sent tirsdag aften sprang på de sociale medier, da den mangeårige tv-vært, Jes Dorph-Petersen, lagde et opslag op på Facebook.

Kære venner, kolleger, bekendte og andre gode mennesker” begyndte Jes Dorph sit opslag, der kort efter sig blev kommenteret, delt og liket med lynets hast.

I opslaget forklarer den prisbelønnede tv-vært, at han efter 30 år på skærmen er en færdig mand efter #metoo-bølgen har væltet ham omkuld. En intern advokatundersøgelse på TV2, der skulle kortlægge omfanget af sexismesager, har trykket ham med ned.

Men trods den meget kontante medfart Jes Dorph-Petersen har fået af tv-stationen, så står brugerne på Facebook bag deres studievært.

Det viser kommentarsporet på Facebook-opslaget, hvor det ikke skorter på dels overraskelse, dels medfølelse, over den situation Jes Dorph-Petersen nu står i.

I skrivende stund har opslaget fået over 12.000 likes, 3.300 delinger og 3.800 kommentarer.

Rystet

En af dem, der kommenterer Jes Dorph-Petersens opslag er TV2s nyhedsvært Mikael Kamber.

Han slår fast, at den nu fyrede studievært har været et fagligt forbillede for ham og takker ham for, at han lægger sin version af forløbet så åbent og ærligt frem.

Men også folk uden for TV2-verden kigger med vantro på det billede, der nu bliver tegnet, af den tidligere nyheds- og studievært.

Du kan se nogle af kommentarerne til Jes Dorph-Petersens opslag her:

Mikael Kamper, nyhedsvært, TV2:
“Kære Jes Jeg er rystet! Og ked af, at en så fin kollega, der har betydet så meget for TV2 og har været et fagligt forbillede for mig og mange andre, skal ud af døren på denne uværdige måde. Tak fordi du lægger din version af forløbet så åbent frem! Der er meget, der råber på at komme frem og blive belyst ordentligt. Mange tanker”

Lars Seier Christensen, finansmand:
Det gør mig ondt, Jes. Dine interviews har jeg altid nydt at være med i. Godt at du fremlægger historien fra din vinkel, der er for mange ensidige skueprocesser lige nu.

Freddy Blak, politiker:
Uanset hvad er du den bedste journalist der har lavet indslag med mig. Du er også en fantastisk ven kammerat jeg har mødt blandt journalister. Alt det som nu kommer op 18-20 år efter beviser bare at Metoo- bevægelsen er et fejlskud af dimensioner og ledelser der ikke er deres plads voksen. Du har min fulde opbakning

Cecilie Hother, vejrvært TV2:
Kære Jes. Jeg har sjældent haft en så god og oprigtig kollega. Tak! Din faglighed og dit talent bevidner din lange karriere om. De bedste og varmest tanker til dig!!! ❤️

Poul Madsen, ansvarhavende chefredaktør, Ekstra Bladet:
For vildt! 18 og 20 år siden! Modigt du går imod. All the Best.

Stig Tøfting, tidligere professionel fodboldspiller:
Indtil det modsatte er bevist, så har du sgu min fulde opbakning Jes Dorph-Petersen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu