ANNONCE

Går pludselig amok på politiet

10. januar 2021 11:40 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En påvirket mand gik pludselig til angreb på politiet på Vesterbro i Aalborg søndag morgen.

Går pludselig amok på politiet
Her bliver den 37-årige anholdt. Foto: Rasmus Skaftved

En påvirket mand gik søndag morgen tilsyneladende umotiveret amok på en politibetjent på Vesterbro i Aalborg.

Mens en politipatrulje var på stedet af andre årsager, gik manden pludselig til angreb på politibetjenten, som han slog i ansigtet med sin knytnæve.

Han blev herefter overmandet af politiet og fastholdt på stedet, men blev ifølge Nordjyllands Politi ved med at være voldelig og opfarende.

Han blev efterfølgende kørt til skadestuen i ambulance grundet sin tilstand, oplyser politiet.

Politiet vurderer, at manden er psykisk uligevægtig. Efter behandling på skadestuen er han nu indlagt på psykiatrisk sygehus i Aalborg.

Der er ifølge politiet tale om en 37-årig mand. Han er sigtet for vold med tjenestemand.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu