LIGE NU: Gammel mortergranat lukker genbrugsplads

11. juli 2018 10:20 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mortergranat hører åbenbart ikke til under småt brændbart...

LIGE NU: Gammel mortergranat lukker genbrugsplads
Granaten blev indleveret tirsdag aften. (Foto: Kolding Kommune)

En genbrugsplads i Kolding er midlertidigt lukket, efter en borger har indleveret en mortergranat tirsdag aften.

Genbrugspladsen ligger på Bronzevej i Kolding og vil være lukket indtil sprængstofeksperter fra Skive Kaserne har hentet granaten.

Granaten blev tirsdag aften afleveret af en mand, der ikke lige vidste, hvor han skulle gøre af den, fortæller driftsleder Rasmus Vestergård til Newsbreak.dk.

– Den blev med det samme låst inde, og så har vi kontaktet politiet i dag, siger Rasmus Vestergård.

Sprængstofeksperterne fra Skive Kaserne er netop nu på vej til genbrugspladsen i Kolding for at fjerne granaten, der ikke umiddelbart skulle være farlig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu