Gammelt fyrværkeri sætter ild i lejlighed

15. april 2019 20:57 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En poser med fyrværkeri fra nytår var årsagen til en brand mandag eftermiddag.

En pose med fyrværkeri var mandag skyld i en brand i en lejlighed.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manddag klokken 14.32 indgik der anmeldelse til 112 om brand i lejlighed på j i Hjørring.

Brandvæsenet og politiet kørte hurtigt til stedet og konstaterede at der var brand og røgudvikling fra lejligheden på stedet.

Brandvæsenet fik hurtigt styr på branden, der var opstået i et værelse i lejligheden.

Fyrværkeri fra nytår

Politiet mødte på stedet en 16-årig dreng som var anmelder til branden. Han forklarede, at der var opstået brand i en indkøbspose med fyrværkeri fra nytårsaften på hans værelse.

Posen havde stået op ad et varmerør og varmerøret var årsag til branden.

Der var kun tale om få stykker fyrværkeri, men dette antændte sengetøjet og sengen på værelset.

Den 16-årige dreng ringede hurtigt til 112 hvorefter han og hans 13-årige lillebror forlod lejligheden og afventede brandvæsenet udenfor.

De to drenge havde været alene hjemme, og kort efter branden var opstået, kom moderen hjem til adressen.

Branden medførte et sprængt vandrør, og lejligheden blev ligeledes sodskadet.

Nordjyllands politi undersøger nærmere de kommende dage hvorledes branden kunne opstå.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu