ANNONCE

Gangbangpolitiker tiltalt for nye sexorgier

4. september 2020 17:33 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Den tidligere formand for familieudvalget i Syddjurs Kommune Per Zeidler er igen tiltalt i rufferisag.

Gangbangpolitiker tiltalt for nye sexorgier
Per Zeidler er nu i problemer igen. Arkivfoto: Øxenholt Foto

Den tidligere kommunalpolitiker Per Zeidler, som i 2019 blev dømt for rufferi efter at have arrangeret sexorgier med prostituerede, er igen tiltalt i lignende sag, skriver Nordjyske.

Zeidler blev op til kommunalvalget 2017 afsløret i at arrangere de såkaldte gangbangs, som han deltog i, mens han burde have passet rollen som formand i familieudvalget i Syddjurs Kommune.

I maj 2019 blev han sammen med en anden mand idømt seks måneders betinget fængsel for rufferi. Mændene havde arrangeret 73 sexorgier og haft en fortjeneste på 200.000 kroner vurderede retten.

Per Zeidler er siden flyttet til Nordjylland – nærmere bestemt Hadsund, skriver Nordjyske, og i det nærliggende Skelund skal han have arrangeret fem nye orgier. Derudover skal han have arrangeret et orgie i Øster Hurup, beretter Nordjyske.

Taget “med bukserne nede”

Per Zeidler-sagen blev afsløret af Århus Stiftstidende.

Onsdag 8. november om formiddagen var mindst 11 mænd, to piger og formanden for familie- og institutionsudvalget – Per Zeidler – samlet til såkaldt gangbang i forsamlingshuset cirka ti kilometer sydvest for Vejle, skriver avisen, der også oplyser, at sagen nu efterforskes af Østjyllands Politi.

Har politikeren været med til at arrangere de omtalte gang-bangs, hvor man skal betale for at være med i, så risikerer han en sag om rufferi.

Per Zeidler er ikke meget for at tale om sagen, da avisens journalister stopper ham udenfor forsamlingshuset.

– Hvad jeg laver her? Det behøver jeg vist ikke fortælle dig, siger han.

Allerede tirsdag kunne man på Annoncelight.dk få ovenstående oplysninger og tilmelde sig arrangementet, hvor de to piger i annoncen blev beskrevet som Putte på 19 år, en dejlig fræk lille rødtop, som tænder på at blive brugt, og at det er manden, som bestemmer farten.

Og Esther på 23 år, en dejlig veldrejet “dansk adopteret” nougatgodte med dejlige faste berøringsvenlige bryster og et smukt ansigt, skriver avisen, der har gransket opslaget.

Ved avisens konfrontation nægtede han at være arrangør af orgierne.

Straf kan gøres ubetinget

Da Retten i Randers i 2019 fældede dom over Per Zeidler, var der tale om en såkaldt betinget dom – altså en form for gult kort. En betinget dom skal nemlig i udgangspunktet ikke afsones.

Retten fastsatte en prøvetid på to år. Prøvetiden er den periode, hvor den dømte skal holde sig på måtten. Sker det ikke, risikerer den betingede straf at blive udløst i form af ubetinget fængsel.

Og skal man tro det anklageskrift, som Nordjyske har fået aktindsigt i, holdt Zeidler sig ikke på måtten. For allerede otte dage efter dommen fandt det første nye påståede sexorgie sted.

Samlet skulle Zeidler ved de seks nye sexorgier have tjent 18.320 kroner.

Retssagen mod Per Zeidler begynder til januar ved Retten i Aalborg og løber over tre dage.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu