Genkender du denne værtshusrøver?

10. maj 2019 13:23 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser en mand, der har røvet et værtshus.

Politiet efterlyser denne mand, der har røvet et værtshus i Brørup. Video: Syd- og Sønderjyllands Politi.

En mand røvede et værtshus.

En kvindelig ansat blev overfaldet.

Nu efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi med billede og video gerningsmanden.

Røveriet gik ud over værtshuset Mødestedet, Torvegade 2 i Brørup.

Fredag 22. marts 2019 klokken 14.30 går manden ind i værtshuset og kommer ind i et baglokale. Herfra stjæler han et kontantbeløb fra et pengeskab.

Senere udsatte han en kvindelig medarbejder for vold, og truede hende til at udlevere et kontantbeløb.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand
Cirka 30 år gammel
Udenlandsk oprindelse, lys i huden
Cirka 165 centimeter høj
Iført mørkt tøj, mørke handsker og mørk hue, medbragte en sort sportstaske

Gerningsmanden stak af til fods i en ukendt retning efter røveriet.

“Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte politiets servicecenter på telefonnummer 114”, slutter efterlysningen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu