Gennembrud efter trippeldrab

18. februar 2019 21:58 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Tre mænd blev dræbt i en bowlinghal, og nu har politiet officielt sigtet en mand.

Politiet har, siden et brutalt trippeldrab i en bowlinghal i januar, nu endelig ramt et gennembrud i sagen. En mand er anholdt, og han er nu officielt sigtet i sagen, der har rystet et californisk lokalsamfund.

Ikke overraskende har det vakt frygt i byen Torrance, at den slags kan foregå i en bowlinghal, der ofte er fyldt med børn og barnlige sjæle. CBS News har tidligere talt med øjenvidnet Wes Hamad, der var på stedet med sin 13-årige niece.

Han beskrev, hvordan et masseslagsmål pludselig brød ud ved ud- og indgangen.

– Jeg hev fat i hende, og så begyndte vi bare at løbe ned i enden af bowlingbanen, længst væk, og mens vi løb, kunne vi høre omkring 15 skud, forklarede han.

En mand på 20 år, og to mænd på 28 år blev dræbt af skud, mens fire andre blev forsøgt dræbt ifølge sigtelserne mod den anholdte, en 47-årig mand, der tidligere har haft sine problemer med ordensmagten, beskriver CBS News.

Ifølge tidligere domme blev den anholdte dømt for drab i 1989, da var han under den egentlige kriminelle lavalder, og som voksen blev han dømt i 1997 for at medbringe et skydevåben til en skole, og i 1998 begik han vold med et skydevåben.

Sagen efterforskes i øjeblikket aktivt af politiet i Torrance.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu