Gerningsmænd smadrer tog fyldt med passagerer

15. maj 2019 21:31 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Ukendte gerningsmænd raserede et tog fyldt med passagerer. Toilet blev ødelagt og pulverslukker fyret afsted.

Gerningsmænd smadrer tog fyldt med passagerer
Voldsomt hærværk i tog. Foto: Colourbox

En række unge mennesker har onsdag aften smadret et regionaltog, der skulle til Roskilde Station. Mellem fire og otte gerningsmænd har blandt andet tændt en pulverslukker inde i toget, skriver Ekstra Bladet.

Et vidne har til Ekstra Bladet fortalt, at toiletter og andet materiel blev smadret af de fire til otte gerningsmænd.

Toget havde taget afgang fra Københavns Hovedbanegård, men allerede ved Høje Taastrup blev toget låst af, mens passagerer og togpersonale måtte vente på, at politiet kom for at fjerne gerningsmændene.

Der skulle angiveligt være gået omkring 15 minutter, inden at syv-otte betjente kom til stedet. De voldsomme oplevelser gjorde, at DSB lukkede toget, som ikke kørte videre.

Newsbreak har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi, der ikke er vendt tilbage.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu