ANNONCE

Giftige planter: Sådan skal du håndtere situationen

4. maj 2018 19:38 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Giftige planter kan være livsfarlige - også helt almindelige danske planter.

Planter kan være smukke og dejlige at se på, men de kan også i vid udstrækning være ganske farlige for dig, dine børn og kæledyr. I værste tilfælde kan helt almindeligt forefindende danske giftige planter slå dig ihjel.

I galleriet over artiklen kan du blive klogere på 10 planter, du bør være ekstremt varsom omkring. I artiklen beskriver vi, hvordan du skal reagere, hvis skaden er sket.

Sundhed.dk, der er det offentliges oplysningsportal, har nemlig konstrueret en førstehjælpsguide med fuld fokus på giftige planter. Den står speciallæge Kim Dalhoff bag.

På listen kan også ses, hvordan du skal reagere, hvis du eller dit barn får plantesaft i øjet.

Giftlinjen eller 112

Først og fremmest fokuseres der på de situationer, hvor der er sket decideret indtag af en giftig plant. Her er det allervigtigste, at du fjerner eventuelle rester af planten – altså fra munden. Her efter bør – typisk er det jo – barnet straks få noget at drikke for at skylle munden.

Sundhed.dk anbefaler desuden, at du gemmer eventuelle rester af planten. Det gør senere identifikation lettere. Det fremgår også, at du som forældre ikke bør fremtvinge opkast hos dit barn.

Symptomer kan være svære at måle, men hvis du synes, det er helt galt, og der er tydelige symptomer efter indtag, skal du faktisk ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112. Er du blot bekymret og har konstateret indtag, skal du ringe til giftlinjen.

Giftlinjen, der hører til på Bispebjerg Hospital i København, beskæftiger sig med forgiftninger af alle arter. Denne kan kontaktes på telefonnummer 82 12 12 12.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu