Giftige svampe er der nok af: Men disse slår dig stensikkert ihjel

4. september 2018 06:16 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

De danske marker og skovbunde vrimler med både lækre, ulækre og decideret livsfarlige svampe

Giftige svampe slår ihjel. Tragedien ramte i oktober 2017 en congolesisk familie fra Haslev, da samtlige tilstedeværende medlemmer pludselig blev alvorligt syge efter at have spist svampe, som familien havde plukket i et skovområde i byen.

Ultimativt endte det med, at to af familiens børn døde af forgiftningen, der fulgte indtagelsen af de giftige svampe. Det er aldrig blevet offentliggjort, hvilke svampe, familien plukkede og brugte til madlavningen.

Sandsynligheden for, at de giftige svampe er en del af den liste, du kan se i galleriet over artiklen her, er dog ganske stor. Her kan du nemlig blive klogere på, hvilke svampe i den danske natur, der er mest giftige – og hvor giftige de faktisk er.

Giftige svampe trives

I Danmark har vi svampe nærmest over alt i skovene, og det er typisk i sæsonen august til oktober, der er størst sandsynlighed for at finde og plukke svampe i det fri. Mange svampe kan spises, men nogle er dog meget farlige, og det kan være svært at kende forskel.

– Du skal kun spise anerkendte spisesvampe, du kender 100 procent. Hvis du er det mindste i tvivl, så lad svampen stå, har Hanne Boskov Hansen, der er specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, tidligere sagt til Ritzau.

Fakta

Spiselige svampe i Danmark

I Danmark findes der en række forskellige svampe, der ikke bare er spiselige, de er faktisk rigtig, rigtig gode i madlavning, på vidt forskellige måder. Du kan læse om fem af dem her:

Almindelig kantarel – Cantharellus cibarius:

Vokser kun tæt ved træer. Miljøstyrelsen skriver, at det er en af vores fineste og bedste spisesvampe. Arla skriver, at svampen smager bittert i rå tilstand, men det forsvinder, hvis du steger svampene i fedtstof på en pande. Herfra kan du give dem fløde eller jævne dem til lækker svampesovs.

Karl Johan – spiselig rørhat – Boletus edulis:

Du finder dem i løv- og nålsekove, og ifølge Miljøstyrelsen er det en af Danmarks mest eftertragede spisesvampe. Den kan spises rå, ristet eller kogt, og den kan både fryses og tørres. Danmarks Fugle og Naturskriver, at svampen smager mildt og lidt af nødder. Den kan sagtens spise rå eller tilberedes på lige fod med så mange andre svampe.

Mark-champignon – Agaricus campestris:

Vokser på græsmarker og græsplæner. Hvis der kommer meget regn efter en tør sommer, vokser der mange frem. Det er en god spisesvamp, ifølge Miljøstyrelsen. Arla skriver, at svampen har en mild smag, og at den er særligt god i varme retter, og selvfølgelig stegt i fedtstof som tilbehør til lun leverpostej med bacon.

Stor trompetsvamp – Craterellus cornucopioides:

Du finder dem ofte under ege- og bøgetræer. Ifølge Miljøstyrelsen er der tale ok en fremragende spisesvamp, der blandt andet går godt på toppen af en pizza. Danmarks Fugle og Natur skriver, at konsistensen, der er lettere sej, gør, at svampen er rigtig, rigtig god at lave svampemel af.

Tragt-kantarel – Craterellus tubaeformis:

Findes i løv- og nåleskove. Finder man én, bør der være flere i nærheden. Miljøstyrelsen kalder det en god spisesvamp, særligt efter tilberedning. Vild Mad skriver, at svampen gør sig godt i stegte retter

Du kan læse mere om spiselige svampe i vores artikel om samme emne “Der findes også spiselige svampe du ikke dør af,”.

Et af de tilfælde, hvor det kan være svært at kende forskel er ved Snehvid Fluesvamp, som i udseende minder meget om en helt almindelig champignon, som vi spiser i flæng. Forskellen på de to er bare, at Snehvid Fluesvamp er dødeligt giftig.

– Nogle meget giftige svampe ligner spisesvampe til forveksling og kan være farlige, så det er bestemt noget, man skal tage alvorligt, siger Hanne Boskov Hansen.

Her må du samle svampe

Fristes du af en god gang svampejagt, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i det og undgår de giftige. Derfor skal du være forberedt hjemmefra – eventuelt kan du benytte dig af en såkaldt svampebog.

Ifølge Naturstyrelsen er der nogle helt faste regler for, hvor og hvornår, du må plukke svampe i de danske skove. Som udgangspunkt giver naturlovgivningen ret til, at du i begrænset omfang altid må plukke svampe til dig selv, men skovejeren kan – og skal – give dig lov til at plukke større mængder.

På Naturstyrelsens naturarealer er der dog meget frie regler. Ofte er der frihed til at samle de svampe og bær, du ønsker. Der kan være opsat skilte med særlig information om indsamling, og dem skal du altid følge. På kommunale arealer er der ofte de samme regler som for Naturstyrelsens arealer, men tjek kommunens hjemmeside for eventuelt særlige restriktioner“, skriver styrelsen.

I privatejede skove må du kun færdes fra klokken 06 til solnedgang – og kun til fods og på veje og stier, der er anlagt. Du må således ikke uden aftale færdes mellem træerne – og det er oftest her, svampene er.

Kilde: Bispebjerg Hospital

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu