Gik amok og smadrede politiets ruder

28. august 2019 12:42 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En kvinde smadrede flere ruder på politistationen i Hillerød, da hun blev utålmodig over, at hun intet svar fik.

Del:

Natten til onsdag klokken 02.10 blev en kvinde meget utålmodig, da hun var mødt op på Hillerød Politistation.

Det resulterede i en sigtelse for hærværk, oplyser Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Se video hos Local Eyes 

Smadrede ruder

Kvinden, som er 26 år og bor i Hillerød, ringede på ved Hillerød Politistation natten til onsdag.

Da hun efter kort tid ikke fik et svar på sin henvendelse, blev hun utålmodig.

Det fik hende til at gøre noget ud over det sædvanlige.

– Hun smadrede 10 ruder, fordi hun blev utålmodig over, at der ikke var nogen, der svarede, siger den presseansvarlige fra Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk

Sigtet for hærværk

Kvinden blev anholdt på stedet.

– Hun er blevet sigtet for hærværk, men hun er blevet løsladt igen, siger den presseansvarlige.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu