ANNONCE

Giver fotovogn fingeren

5. november 2020 20:40 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det er ikke forbudt. Men det er det at køre for stærkt.

Giver fotovogn fingeren
Bilisten kan se frem til en bøde på 1000 kroner. Foto: Politiet.

Det er ikke ulovligt at give en fotovogn fingeren. Det er det til gengæld at køre 71 kilometer i timen på en vej, hvor hastighedsgrænsen er 60 kilometer i timen, og derfor kan bilisten bag denne kombination af handlinger se frem til en bøde.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at man torsdag formiddag har haft en fotovogn stående på Haderslevvej i Bedsted i Tønder kommune. Fotovognen var bestilt af utrygge borgere, og mindst én bilist kørte sig altså til en bøde for at køre for stærkt.

Politiet skriver selv, at det hverken er pænt eller smart at give fingeren i trafikken, men i sidste ende får bilisten altså kun en bøde for at køre for stærkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu