ANNONCE

Glem ikke bilen i krisetid

29. marts 2020 21:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

1. april er typisk skæringspunktet for mange bilejere.

Når kalenderblader viser 1. april er det for mange også en indikator på, at det er tid til at skifte vinterdækkene til tidssvarende sommerdæk. I år er ingen undtagelse, men fokus er måske andetsteds. Ikke mindst fordi rigtig mange biler står stille.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Under den nuværende coronakrise arbejder mange hjemmefra og bevæger sig sjældent ud. Derfor er bilerne for mange ikke ude at køre, men derfor er det stadig tid til at skifte dæk, minder dækproducenten Michelin om i en pressemeddelelse.

Perioden fra april til maj er da også velvalgt til formålet, forklarer Claus Chouhan, salgsdirektør for Michelin i Danmark. For i april nærmer temperaturen sig nemlig igen tocifrede plusgrader.

– Selv om april vejrmæssigt kan have store udsving, er det også den måned, hvor temperaturen typisk kravler over de 10 plusgrader. Dermed er det tid til at finde sommerdækkene frem igen. Vi plejer at sige, at når gennemsnitstemperaturen henover døgnet er over syv grader, så skal vinterdækkene af. Her øges slitagen af vinterdækkene nemlig markant, fordi gummiet bliver blødt af varmen. Det går ud over bremselængden og dækkets stabilitet, altså sikkerheden. Samtidig forringer det dækkets levetid, og gør det dyrere at være bilejer, end det behøver at være, siger han.

Michelin har samlet en række rigtig gode råd, du bør følge, når du alligevel bakser med dækskiftet – for en sikkerheds skyld. Dem kan du se i galleriet over artiklen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu