ANNONCE
En uanmeldt demonstration skabte lørdag aften kaotiske scener i Aarhus midtby.
Bilentusiaster fra gruppen “Cars & Coffee”, der de seneste weekender har afholdt bildemonstrationer i byen, samlede sig uanmeldt i omkring 100 biler omkring byens rådhus.
Her sandede trafikken til, og politiet kunne i første omgang intet andet gøre end at se til:
– Det er ikke en anmeldt demonstration, men det er heller ikke ulovligt at befinde sig på vejen i sin bil. Så lige nu kan vi ikke gøre så meget andet, sagde vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi lørdag aften til BT.
Selv om politiet ikke kunne opløse bildemonstrationen, der senere fortrak til Ingerslevs Boulevard, kunne de godt stange bøder ud.
Politiet noterede i løbet af aftenen hele 153 sager, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
De fordeler sig således:
Hastighed / klip: 31
Manglende/forkert lygteføring: 27
Røg og støj: 13
Hastighed / betinget frakendelse: 11
Fejl og mangler på køretøj: 11
Fremkørsel mod rødt lys: 9
Ej medbragt kørekort: 9
Manglende rømning af lysreguleret kryds i tide: 6
Manglende tegngivning: 5
Anvendelse af håndholdt mobiltelefon: 4
Svingning forbudt: 4
Kørsel mod ensretning: 3
Reg. Bekendtgørelse – manglende nummerplade: 3
Manøvrefejl: 3
Ej efterkomme anvisninger: 2
Tomgangsregulativet: 2
Ordensbekendtgørelsen: 2
Fremkørsel mod gult lys: 1
Manglende brug af sele: 1
Uberettiget anvendelse af havariblink: 1
Manglende kørekortkategori: 1
Cyklist uden lygteføring: 1
Øvrige forseelser: 3
ANNONCE