ANNONCE
Flintholm Gods på Fillipavej ved Vester Skerninge på Fyn har stået i store flammer her til morgen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 5.50, oplyser Fyns Politi.
– Branden opstod i godsets ene længe, som danner rammen om kontorbygningen, lyder det fra vagtchef Peter Vestergaard.
Brandvæsnet har været i fuld gang med at slukke den massive ildebrand og få den nogenlunde under kontrol. Og det er de fortsat.
Efterslukningen vil vare et par timer.
Ingen personer er kommet til skade.
Beredskabsstyrelsen Sydjylland assisterer torsdag formiddag @beredskabfyn med 4 brandfolk, redningskran og tankvogn ved gårdbrand ved Hundstrup.
— Lars Høg Schou (@BRSlhsschou) January 28, 2021
Der skal foretages nærmere undersøgelser, før politiet kan udtale sig om brandårsag eller andre omstændigheder.
ANNONCE