Google anklages for at lagre intim viden om dig

13. marts 2019 13:30 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Anklagen kommer midt i et juridisk slagsmål mellem to teknologiudbydere.

Del:

Hvad ved Google faktisk om dig? Spørger du Google selv, oplyser teknologiganten gerne, at din søgehistorik, det, du ser på Youtube og de steder, du har været rundt med din telefon bliver gemt.

Som du kan se i galleriet til denne artikel, lagrer Google altså en hel del information om dig, men som du også kan se mere om i galleriet, kan det være, at Google gemmer mere om dig, end du går og tror.

Ifølge Herald Sun anklages Google for at spionere på millioner af australske kunder og indsamle alverdens oplysninger om dem, blandt andet for at kunne målrette reklamer direkte til de enkelte personer. Det er teknologivirksomheden Oracle, der kommer med de voldsomme anklager som en del af et juridisk slagsmål mellem Oracle og Google.

Slagsmålet mellem Oracle og Google har stået på længe. Herald Sun skriver, at Oracle sagsøgte Google tilbage i 2010 i en strid om Android-systemet, og det er en del af den strid, der nu gør, at Oracle forsøger at få Google tvangsopdelt i flere mindre virksomheder.

Blandt de dokumenter, Oracle afleveret til dommeren i sagen, er der en 17 sider lang skrivelse, der har navnets “Google skygge-profil.” Ifølge Oracle kan man i de 17 sider finde beviser for, hvordan Google overvåger brugere med Android-telefoner.

– Google bruger brugerdata, blandt andet data de ikke fortæller brugerne om, til at mikrojustere annoncer. Alt sammen uden brugernes viden eller samtykke, skriver Oracle blandt andet, ifølge Herald Sun.

Du kan i galleriet til denne artikel få forklaret, hvad det er, Oracle anklager Google for.

– Forbrugerens vaner og andre data bliver lavet om til et intimt dokument over forbrugerens livsstil, lyder det fra Oracle, ifølge Herald Sun.

Du kan i øvrigt læse mere om, hvad Google ved om dig, hos CNBC.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu