Rocklegende død efter forfærdelig sygdom

18. oktober 2017 19:49 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Han døde med familien ved sin side.

Gord Downie, forsanger i det canadiske alt-rock band “the Tragically Hip” døde tirsdag, blot 53 år gammel. Det skriver Rolling Stones. Han døde af uhelbredelig kræft i hjernen med familien ved sin side.

– Han vidste, at denne dag var på vej, og han reagerede ved at bruge sin dyrbare tid på samme måde som altid; han skabte musik og minder, og han gav udtryk for sin dybe taknemmelighed overfor familie og venner og for livet, ofte med kys, lyder det i en meddelelse udsendt af familien.

Som musiker spillede Gord Downie med de venner, han startede med at spille sammen med allerede som gymnasieelev.

– Når han var hjemme, arbejdede han utrætteligt på at være en god far, en god søn, en god broder, fader og ven. Ingen arbejdede hårdere på hver en del af deres liv end ham, ingen, skriver familien.

Dødsdom

Gord Downie fik kosntateret kræft i hjernen i december 2015, skriver Rolling Stones. Han meddelte omverdenen, at han var syg, i maj 2016, hvorefter “the Tragically Hip” udgav et nyt album efterfulgt af en afskedsturné i Canada.

Sidste koncert blev spillet og sendt live på TV, med canadas premierminister som deltager ved koncerten. Politiet i Toronto markerede begivenheden med et tweet, hvori man kunne læse.

“Kære verden, vær opmærksom på, at Canada holder lukket i aften fra 20.30. Hav en #TragicallyHip day”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu