Gorm rammer togdriften

29. november 2015 15:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau

Banedanmark har travlt med at forberede sig på stormen Gorm, der forventes at rulle hen over landet søndag aften, og styrelsen advarer passagerer om ændret togdrift.

Gorm rammer togdriften
Stormen Gorm rammer også togtrafikken, når han folder sig ud søndag aften. Foto: Dennis Lehmann/Scanpix
Stormen Gorm rammer også togtrafikken, når han folder sig ud søndag aften. Foto: Dennis Lehmann/Scanpix

Stormen Gorm rammer også togtrafikken, når han folder sig ud søndag aften. Foto: Dennis Lehmann/Scanpix

Banedanmark har travlt med at forberede sig på stormen Gorm, der forventes at rulle hen over landet søndag aften, og styrelsen advarer passagerer om ændret togdrift.

Skal du med toget søndag aften, så bør du måske overveje at rejse lidt før tid eller at udskyde turen.

Togene kommer nemlig ikke til at køre som normalt, advarer Banedanmark, der har travlt med at forberede landets togdrift på stormen Gorm, der søndag aften og natten til mandag passerer landet fra vest.

»Vi forbereder os på, at det bliver en forholdsvis voldsom storm, der ruller hen over landet fra omkring klokken 18. Derfor skal man forvente, at der bliver reduceret trafik på fjern- og regionaltog fra klokken 18,« siger Rene Hestbæk, områdechef i trafikal drift i Banedanmark.

DMI skriver, at det bliver en mørk og stormfuld søndag aften med hård kuling til storm og med vindstød af orkanstyrke.

Samtidig vil der være regn, men det klarer op, dog med mulighed for byger indimellem med regn, hagl eller torden.

Ekstra mandskab kaldt ind

»Vi har indkaldt en masse ekstra personale for at håndtere væltede træer og nedfaldne køreledninger, og vi har forberedt os på, at vi også skal have pumpeberedskab i gang de steder, hvor der kan blive højvande. Desuden placerer vi vores hjælpevogne strategisk i forhold til den situation, vi er i nu. Hjælpevognene har en særlig stor løftekapacitet, hvis vi skal have fjernet større træer,« siger Rene Hestbæk.

Det forventede uvejr skyldes stormlavtrykket, der er blevet døbt Gorm, som skal passerer hen over den nordlige del af landet.

Rene Hestbæks klare råd til rejsende, der har planer om at trodse Gorm, er:

»Det vil være rigtig fornuftigt at følge nyhederne tæt og se, om der er ændringer på Rejseplanen. Det vil måske også være en god ide at tage af sted lidt før og overveje, hvor nødvendig den tur er, man skal ud på. For det er en storm, der forventes at medføre ret store konsekvenser,« siger han.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu