Tusindvis af danskere kæmper med øjensygdom: Sådan blev dronningen behandlet

13. november 2018 21:39 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Dronningen er netop blevet opereret for grå stær, men hvad er sygdommen egentlig for en størrelse?

Tusindvis af danskere kæmper med øjensygdom: Sådan blev dronningen behandlet
Dronning Margrethe er netop blevet opereret for grå stær. Ligesom tusindvis af danskere var dronningen også ramt af øjensygdommen. Foto: Scanpix

Hvert år bliver op mod 50.000 mennesker opereret for grå stær – og dronning Margrethe har netop fået den operation på begge øjne.

For dronningen har forløbet været gennem laserbehandling på begge øjne. Operationen er blandt de mest almindelige i Danmark. Men hvad dælen er sygdommen for en størrelse – og hvad gør den egentligt? Det spørgsmål er der nok mange, der sidder tilbage med.

Det får du svaret på her.

Hvad er grå stær?

Sygdommen er i nogle tilfælde en medfødt sygdom – og den kan i teorien optræde i alle aldre, men det er typisk for sygdommen, at du bliver ramt omkring pensionsalderen eller derover. Når sygdommen rammer, så viser den sig ofte på begge øjne. Der kan dog være forskel på, hvor udviklet sygdommen er på begge øjne – og der kan være både måneder og års forskel på, hvornår man får sygdommen.

Det kan være, at du får en regnbuehindebetændelse eller en nethindeløsning. I gennem de to sygdomme kan gråstær optræde som en følgesygdom eller komplikation. Hvis du har sukkersyge, så er du særlig i risikogruppen for at få grå stær, da sygdommen ifølge Øjenforeningen rammer sukkersygepatienter cirka ti år før alle andre.

Hvad er symptomerne på grå stær?

Der findes en række symptomer på sygdommen, men den hyppigste er, at dit syn ændres. Du vil opleve, at dit syn virker anderledes. Men du kan også opleve, at dit syn nedsættes. Du vil opleve, at din linse bliver hårdere, da man kan blive mere nærsynet. Du kan derfor opleve, at du pludselig kan se fjernsyn uden briller eller læse uden briller.

Det er en typisk reaktion hos folk, at grå stær gør, at du bliver irriteret over solskin, der blænder eller billygter om natten.

Sygdommen opstår, fordi din linse i øjet vokser hele livet. Det betyder, at der vil ske forandringer af den.  I princippet betyder det, at skarpheden af din linse overtid vil falde, altså som en form for slitage.  Der findes ingen behandling, der kan forebygge grå stær – altså bliver en operation den eneste mulighed for at komme problemet til livs.

Hvordan behandler man grå stær?

Cirka en procent af alle, der opereres for grå stær vil opleve, at synet vil få gener. Generelt skal man kun lade sig operere for grå stær, hvis sygdommen skaber så store synsgener, at man ikke ser anden udvej. Hvis graden af sygdommen varierer fra øje til øje så vil man typisk operere det dårlige øje først.

Inden en operation skal man vælge en ny linse af plastik, som vil blive indopereret i ens øje. Det sker ved, at man måler hornhindens brydning og hvor stort øjet er, skriver Øjenforeningen. Du kan vælge linser med styrke, der gør, at man kan se på afstand. Ulempen ved disse standard linser er, at du skal bruge læsebriller efterfølgende.

Der er også linser, som kan ændre på bygningsfejl i øjet. Mens der samtidig også findes nye linser, som har flere styrker. Ligesom du kender det med briller, så kan du få både læsefelt og lignende, så du ikke behøver briller. Disse bliver dog ikke udbudt af det offentlige. En operation tager typisk 30 minutter.

Hvem opererer for grå stær?

Det er typisk på øjenafdelinger og øjenlæger, at man får foretaget operationen. Det kræver, at stedet har en aftale med sundhedsvæsenet. Hvis stedet har modtaget en henvisning, men ikke kan operere indenfor to måneder, så vil man blive tilbudt den et andet sted. Det fri sygehusvalg før, at du kan lade dig blive opereret udenfor dit lokalområde.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu