ANNONCE

Afslører: Det skal hun nu

25. august 2020 05:42 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Den 17-årige svensker annoncerede mandag på Twitter, at hun er begyndt i skole igen efter hendes sabbatår.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg starter i skolen igen efter hendes et år lange sabbat.

Det oplyser hun selv på Twitter mandag eftermiddag.

– Mit sabbatår fra skolen er slut, og det føles så godt endelig at være tilbage i skole igen, skriver den 17-årige svensker.

Thunberg begynder sit første år af gymnasiet et par dage efter hendes jævnaldrende i Stockholm, der alle vendte tilbage efter sommerferien i sidste uge.

Årsagen til forsinkelsen er, at Thunberg netop er vendt tilbage fra Tyskland, hvor hun har hilst på forbundskansler Angela Merkel, og stået i spidsen for en klimastrejke i Berlin.

Den svenske teenager har brugt det seneste år væk fra skolebænken på at gøre opmærksom på kampen mod klimaforandringer.

Begyndte sabbatår sidste år

Hun startede sit sabbatår i august sidste år, da hun med en båd rejste over Atlanterhavet til New York for at deltage i FN’s klimatopmøde.

På mødet holdt hun en tale, der senere gik viralt over hele verden. I talen fordømte hun verdens ledere gentagne gange for ikke at gøre nok for klimaet med ordene “hvor vover i”.

Det fik blandt andet den amerikanske præsident, Donald Trump, til tasterne.

Hun virker som en meget glad ung pige, der ser frem mod en lys og vidunderlig fremtid. Det er herligt at se!” skrev Trump i et tweet, efter at han så den unge aktivist ved FN’s klimatopmøde.

Trumps kommentar har fået Greta Thunberg til at ændre sin præsentation af sig selv på sin Twitterprofil: “En meget glad ung pige, der ser frem mod en lys og vidunderlig fremtid.”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu