ANNONCE

Grønt træ til Det Hvide Hus’ blå rum

24. november 2020 21:24 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Mandag ankom årets juletræ til præsidentboligen.

For sandsynligvis sidste gang har Melania Trump taget imod årets juletræ i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Det ankom mandag på en hestetrukket kærre.

Førstedamen tog imod træet fra husets nord-veranda – en tradition, der går tilbage til 1966.

Men også her har coronaen sat sit præg.

Under normale omstændigheder bliver træet udvalgt i en større medie-event. I år har en medarbejder fra Det Hvide Hus stået for udvælgelsen af træet, der kommer fra Dan and Bryans Tree Farm i Shepherdstown, oplyser National Christmas Tree Association.

Pyntningen bliver – også traditionen tro – klaret af frivillige. Antallet er dog beskåret betydeligt på grund af coronasituationen.

Det 5,6 meter høje grantræ kommer til at stå i Det Hvid Hus’ blå rum.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu