Grundlovsforhør aflyst: Anholdt for knivdrab er død

9. september 2017 13:13 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Den 54-årige mand blev fundet fredag over middag sammen med en 75-årig mand, der var død.

Grundlovsforhør aflyst: Anholdt for knivdrab er død
To personer er nu døde af knivstik, efter at politiet rykkede ud til denne bygning fredag. Foto: Krak.

En 54-årig mand er lørdag død, efter at han fredag eftermiddag blev fundet på en adresse i Skørping sammen med en død 75-årig mand. Nordjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at politiet blev informeret om den 54-åriges død lørdag formiddag klokken 10.05.

Ifølge politiet døde manden af følgeskader/skader, men det præciseres ikke, hvordan manden faktisk er kommet til skade. Den 75-årige mand døde af knivstik, og den 54-årige var under politiets bevogtning.

Det var meningen, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør lørdag formiddag, hvilket er blevet aflyst.

Newsbreak.dk har været i kontakt med Nordjyllands Politi og er blevet meddelt, at politiet ikke har flere oplysninger i sagen.

Hos politiet betragter man de to dødsfald som en såkaldt “familietragedie.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu