Håndbold-kvinder indvier VM-tog

6. oktober 2015 18:57 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Håndbold-kvinder indvier VM-tog
Foto: Per Øxenholt.

I dag blev VM-forberedelserne sat i gang i Aarhus, da de danske håndboldkvinder ankom. Et VM-tog blev indviet.

Kort før det danske kvindelandsholds første, vigtige kamp under den nye landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, der spilles på torsdag i Ceres Arena i Aarhus, mødte holdet i dag op på Aarhus Banegård for at sætte VM-forberedelserne på skinner.

Landstræner indviede tog med champagne-dåb

Den danske landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, indviede officielt et specialdesignet VM-tog, der skal køre, indtil slutrunden er forbi – og illustrationerne er naturligvis de iøjnefaldende, bodypaintede landsholdsspillere, der pryder VM-layoutet.

Det er transportselskabet Arriva, der står bag det farvestrålende tog, som Klavs Bruun Jørgensen præcis klokken 15 sendte på skinner med en champagne-dåb.

Se billeder øverst i artiklen og video nederst i artiklen…

Fakta om VM

– VM spilles 5.-20. december

– Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning

– DHF afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark

– Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn

– VM arrangeres under sloganet Heart of Handball

– Billetsalget startede den 11. august

– Køb billet: www.dhf.dk/vmbilletter

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu