ANNONCE

Hackere misbruger corona: Sådan undgår du det

15. april 2020 08:49 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Center for Cybersikkerhed oplever, at hackere udnytter coronavirus til at snyde danskerne.

Når du sidder hjemme og surfer på diverse hjemmesider eller tjekker din mail, så skal du være varsom, for Center for Cybersikkerhed har oplevet, at hackere udnytter situationen med coronavirus til at få udleveret personlige oplysninger.

Derfor har Center for Cybersikkerhed fem gode råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet kan du se de gode råd.

Cybertruslen findes fortsat

Center for Cybersikkerhed understreger at på trods af pandemien, hærger cyber-truslen fortsat. Faktisk har centret oplevet, at hackere på mange måder udnytter netop coronavirus til deres egen fordel.

Det betyder blandt andet, at coronavirus bruges i phishingmails, ligesom at der oprettes flere falske domæner, hvis intention er at sprede malware hos besøgende.

Vil have Nem-id

Men de falske hjemmesider bruges ikke kun til at sprede ondsindet software hos besøgende. Center for Cybersikkerhed har også oplevet falske domæner, der bruges til phishing og vandhulsangreb, hvor ellers legitime hjemmesider bliver inficeret med skadeligt software.

En del af de domæner lægger sig tæt op af sundhedsmyndighedernes hjemmesider og navne, derfor skal man være meget opmærksom.

Det, de cyber-kriminelle vil have, er blandt andet at få snydt personlige oplysninger som Nem-id ud af folk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu