Hækkeløber fundet død i vejkant

22. august 2019 14:13 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En russisk atlet faldt efter sigende om under en trænings-løbetur.

Hækkeløber fundet død i vejkant
Russisk hækkeløbet fundet død i vejkant. Blev kun 25. Arkivfoto: Scanpix
Del:

Margarita Plavunova, en yderst populær og dygtig russisk hækkeløber, blev bare 25 år gammel. Ifølge adskillige medier – for eksempel engelske Mirror – faldt hun om i vejkanten under en træningstur.

Selv om lokale i en lille landsby i Morshansky-området 400 kilometer syd for Moskva skyndte sig til undsætning, da de opdagede den faldne hækkeløber, der ifølge øjenvidner ganske enkelt bare kollapsede, stod hendes liv ikke til at redde.

Det regionale atletikforbund, som Plavunova repræsenterede ved blandt andet de russiske mesterskaber, har bekræftet den uhyggelige virkelighed. Det er endnu ikke bevist, hvad den 25-årige døde af.

Ifølge lokale medier, skriver Mirror, er der divergerende meninger om, hvad der tog livet af hende. Atletikforbundet skriver, at hun led et akut hjerteanfald, mens andre mener, at hendes krop simpelthen gav efter for en stram træningsplan. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet.

Øjenvidner har berettet, hvordan atleten drattede om i et græsområde i vejkanten under en træning i området, hvor Plavunova holdt ferie.

Margarita Plavunova har vundet regionsmesterskaber og et enkelt nationalt mesterskab. Hun var uddannet fra et idrætsakademi og bijobbede som model og drev også en populær Instagram-profil.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu