ANNONCE

Hærgende brand endelig slukket: Gade genåbnet

8. maj 2020 19:41 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

En brand er opstået i en industribygning sent torsdag aften. Ingen personer var til stede i bygningen.

Brandfolk er lykkedes med at slukke en alvorlig brand i en bygning på Nørrebro i København, der opstod sent torsdag aften.

Selv om ilden er slukket, kommer der dog stadig røg ud af bygningen, oplyser Københavns Politi sent fredag eftermiddag.

Den kraftige brand medførte foruden afspærring også, at Københavns Politi meddelte om en del røgudvikling.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne personer.

Brand under kontrol

Efter mere end et halvt døgns slukningsarbejde var brandvæsnet stadig på stedet.

– Der foregår en kontrolleret nedbrænding af tagetagen, sagde central efterforskningsleder Kenneth Jensen tidligere.

Branden opstod i en kontorbygning tæt ved Dronning Louises Bro.

Anmeldelsen om branden modtog Københavns Politi torsdag aften klokken 23.56.

Teknikere skal undersøge

Tidligere fredag morgen oplyste Københavns Politi, at der ikke var kendskab til brandårsagen.

– Så snart der bliver arbejdsrum for politiet, så vil der blive gennemført tekniske undersøgelser. Vi kan først komme til, når brandvæsenet er færdig, sagde vagtchef Thomas Hjermind til Newsbreak.dk.

Det er fortsat for tidligt at sige noget om brandårsagen.

– Vi har en formodning om, hvad der er sket, men nu skal vi have brandteknikere til at undersøge stedet, siger Kenneth Jensen.

Inden de tekniske undersøgelser er lavet, kan politiet ikke oplyse yderligere.

På grund af brandvæsnets og politiets arbejde på stedet har Nørrebrogade været spærret fra Stengade til Dronning Louises Bro i retning ind mod byen.

Afspærringen er nu fjernet.

Ifølge mediet mitnørrebro.dk rummer bygningen Dansk Islamisk Center, som både fungerer som en moské og en forening.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne personer.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu