ANNONCE

Hærværk mod 240 biler ved lufthavn

2. august 2019 21:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En 23-årig mand er mistænkt  i sagen.

Hærværk mod 240 biler ved lufthavn
Flere danske biler er omfattet af hærværket. Genrefoto.

En 23-årig mand fra Tyskland er mistænkt for hærværk mod hele 240 biler, herunder 65 danske. Det skriver Ekstra Bladet.

Bilerne stod parkeret ved Hamborg Lufthavn, og ifølge Ekstra Bladet er sagen en del af stridigheder mellem virksomheder, der parkerer flypassagerers biler til billigere penge end det, man betaler for at parkere i selve lufthavnen.

TV Syd skriver, at man hos tysk politi mener, at hærværket er en form for hævnaktion i forbindelse med striden mellem de forskellige virksomheder.

– Ved gennemsøgningen både hos den mistænkte og hos vidnerne er der blevet beslaglagt bevismateriale i form af mobiltelefoner, datalagringsmedier og mulige gerningsværktøj, oplyser Daniel Ritterskamp, der er talsmand for politiet i Hamborg, ifølge TV Syd.

Ekstra Bladet skriver, at hærværket mod de mange biler består af både ridser i lakken og opskårne dæk.

Politiet søger vidner i sagen. Det kan du læse mere om hos Ekstra Bladet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu