Kendt dansk kogebogsforfatter død

10. september 2019 10:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Hanne Holm lærte danskerne noget helt specielt: Nemlig at lave og spise thaimad.

Del:

Den kendte danske kogebogsforfatter Hanne Holm er død – 68 år gammel.

Det skriver Politiken.

Hanne Holm blev for alvor kendt, da hun tilbage i 1996 udgav bogen “Mit Thaikøkken”, der indtil videre er blevet trykt i ni oplag.

Dermed satte hun for alvor thaimad på danskernes middagsborde.

Hendes seneste bog “Mine mange køkkener” udkom i 2016 – det blev dermed også hendes sidste.

Stoppede i april

Hanne Holm underviste også i madlavning – helt frem til april i år.

Da stoppede hun af helbredsmæssige årsager. Det fremgår af hendes hjemmeside hanneholm.dk.

Der er indtil videre ingen meldinger om, hvad årsagen til Hanne Holms død er.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu