ANNONCE

Har du opdaget det? Populær app lavet om

5. marts 2020 06:11 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

15 års jubilæum og ansigtsløft.

Der findes typisk to slags smartphone-brugere. De, der stejler, når noget ændres, og de, der slet ikke opdager det. Sidstnævnte gruppe kan således blive oplyst her. En af Googles mest brugte applikationer er lavet om. En del om faktisk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Faktisk er det knap en måned siden, Google i en pressemeddelelse afslørede nyheden, men det er slet ikke sikkert, du har opdaget det. Google Maps er blevet lavet om. Selv app-ikonet har fået en overhaling.

Dog er det ikke det eneste, Google har haft fingrene i. I anledning af fødselsdagen i februar fik app’en nemlig også en hurtigmenu til en række kernefunktioner, afslørede Google. Det kan de mere end én milliard månedlige brugere verden over så glæde sig over.

I galleriet over artiklen kan du se de fem funktioner, som de tager sig ud.

Google Maps blev født i 2005, men kom først til Danmark i 2007. Tre år senere blev det såkaldte street view tilføjet, og i 2014 blev det muligt at finde info om alverdens forskellige forretninger, restauranter og andre virksomheder.

Pengemaskine

Der bør også være penge i Googles moderselskab Alphabet til at investere i optimering af eksisterende produkter. I januar krydsede selskabet nemlig den såkaldte 1000 milliarder dollar-grænse. Den angiver, at selskabets værdi nu er mere end 1000 milliarder dollar.

Alphabets aktier er steget med otte procent i 2020, og det skyldes blandt andet, at Google er førende inden for søgemaskiner og står derudover bag det populære operativsystem for mobiler, Android.

Alphabet blev skabt som et holdingselskab i 2015. Ud over Google arbejder det også på banebrydende projekter som selvkørende biler under navnet Waymo og biovidenskabsprojektet Verily.

Sidste år annoncerede Alphabet, at Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, også blev administrerende direktør for Alphabet.

Med Sundar Pichais forfremmelse trådte Googles medstiftere Larry Page og Sergey Brin ud af den daglige drift.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu