ANNONCE

Fyrstes omdømme truet af billede

2. december 2020 16:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

I forvejen har han vedkendt sig to uægte af slagsen.

Der var en, der var to – nu måske også tre. Uægte børn, forstås.

Den gode fyrste af Monaco, 62-årige Albert, har fået endnu en faderskabssag på halsen.

Det skriver vip.de, der også har billeder af den datter, som fyrsten altså påstås at være far til.

– Med billedet vil vi gerne øge presset på prinsen, så vi endelig kan give min klients datter en far, siger moderens advokat, Dr. Erich Grimaldi.

Ifølge mediet, der anonymiserer navnene på både mor og datter, er pigen født i 2004. Moderen kræver nu en faderskabstest, som et retsmøde i løbet af kommende år skal komme med afgørelse om.

Rygterne siger, at den 15-årig i et brev har skrevet til fyrsten:

“Jeg forstår ikke, hvorfor jeg voksede op uden en far, og nu hvor jeg har fundet dig, vil du ikke se mig”, skal hun have skrevet.

Vip.de skriver, at nyheden om pigen har sendt rystelser gennem de monegaskiske kongehus.

Har flere børn

Fyrst Albert har i forvejen fire børn; to ægte, to uægte.

Datteren Jazmin Grace Grimaldi (28) er resultatet af en affære med servitrice Tamara Jean Rotolo.

Alexandre Coste (16) har han med stewardessen Nicole Coste.

Derudover har han tvillingerne Gabriella og Jacques på fem år. Dem har han med sin hustru, fyrstinde Charlène.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu