Har I fået sne? Så bør I kigge her for at undgå sur overraskelse

5. marts 2018 06:01 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Sure overraskelser kan vise sig at være dyre også.

Har I fået sne? Så bør I kigge her for at undgå sur overraskelse
Fygesne er irriterende, mens det blæses rundt. Men det kan også være træls at opdage for sent. Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Med søndagens seneste varsel om, at der er mere sne på vej til Danmark, er der mandag udsigt til op mod otte centimeter sne såvel som isslag og snefygning. Og snefygning er noget, særligt husejere bør kende til de skjulte farer ved, før sneen smelter igen.

Bolius skriver, at fygesne har en evne til at hvirvle op og komme ind gennem små sprækker og revner på hustage. På den måde finder det ind på loftet, og så længe der er minusgrader, ligger sneen egentlig bare og venter.

Problemet opstår først, hvis fygesneen smelter. Bolius skriver, at smeltet fygesne kan føre til bde vandskade og problemer med fugt og skimmelsvamp. Derfor bør enhver husejer huske at tjekke husets loft for fygesne efter en periode med blæst og snefald.

Fjern fygesne hurtigt

Ritzau har tidliger skrevet, at man bør fjerne fygesne fra loftet så hurtigt som muligt, da risikoen for fugtskader ellers er mærkbar, og det er ikke alle forsikringsselskaber, der dækker vandskader som følge af fygesne.

Også hos Falck har man haft fokus på det, der sker, når sneen smelter, mens den ligger på taget eller loftet af et hus.

– Når sneen tør, vil det medføre store mængder vand. Derfor er det vigtigt at sikre, at afløb og tagrender er frie og funktionsdygtige. På den måde er man bedst sikret mod eventuelle vandskader, har  Christen Overgaard, der er seniorrådgiver i Falck, tidligere sagt til Ritzau.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu