Hareides VM-tropper tager stort hop på ranglisten

23. november 2017 12:17 | Af: Ritzau Fokus

Det danske fodboldlandshold avancerer syv placeringer og er nu nummer 12 på den seneste Fifa-verdensrangliste.

Hareides VM-tropper tager stort hop på ranglisten
Landstræner Åge Hareide kan glæde sig over, at Danmark er nummer 12 på verdensranglisten. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters

Et år som ubesejret har gjort underværker for det danske fodboldlandshold.

Ikke alene er Danmark kvalificeret til næste sommers VM-slutrunde i Rusland.

Nu stormer landstræner Åge Hareides tropper også frem på den seneste verdensrangliste, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) torsdag har offentliggjort.

Et avancement på syv placeringer er det blevet til for Danmark, som rykker op som nummer 12.

Det er lige efter nationer som Peru, Chile og Frankrig, mens Colombia, Italien, England, Mexico og Kroatien nu ligger bag Danmark.

Se top-20 på Fifas verdensrangliste her:

1. Tyskland

2. Brasilien

3. Portugal

4. Argentina

5. Belgien

6. Spanien

7. Polen

8. Schweiz

9. Frankrig

10. Chile

11. Peru

12. Danmark

13. Colombia

14. Italien

15. England

16. Mexico

17. Kroatien

18. Sverige

19. Wales

20. Holland

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu