Havn oversvømmet: Vandet stiger hurtigt

9. februar 2019 18:49 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Det er hårdt og barskt vejr lige nu.

Havn oversvømmet: Vandet stiger hurtigt
Vandet stiger hurtigt. Politiet har været nødt til at fjerne bilen. Foto: Politi

Der er netop nu en markant vandstandsstigning på Fanø, der ligger ud for kysten ved Esbjerg. De store mængder vand har fået havnen på Nordby til at stå under vand, mens der i Esbjerg er en bil man har været nødt til at flyttet, fordi den var i fare for at blive taget af de stigende vandmasser.

– I øjeblikket hurtig stigende vandstand i Vadehavet, skriver politiet selv på Twitter.

Syd- og Sønderjyllands Politi beskriver på Twitter, hvordan de er gået i ‘Fanø Beredskab’, men hvis vandet stiger meget mere, så vil også det såkaldte Esbjerg Beredskab også blive rullet ud. I al sin enkelthed betyder det blot, at politiet samarbejder særligt med den lokale brandvæsen.

Tidligere i dag tog Newsbreak.dk en snak med DMI omkring vandstanden. Og her var meldingen klar.

– Der kommer lidt meget kraftig vind her på eftermiddagen. Det presser vandet ind i Vadehavet – og derfor varsler vi, forklarer den vagthavende meteorolog til Newsbreak.dk.

Det forventes dengang, at vandstanden vil stige sammen med, at højvandet kommer ind.

Derfor kan der i dag komme omkring 2,4 meter højere vandstand sammenlignet med normalen. Dette vil ske i tidsrummet klokken 16 til klokken 19.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu