Heldig tipper millionær dybt inde i overtiden

12. marts 2019 08:09 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Både Eurojackpot, Lotto, Keno og Tips udløste i weekenden milliongevinster. Det gav seks nye millionærer.

Del:

Ikke mindre end seks Danske Spil-kunder kan efter weekenden kalde sig nye spil-millionærer. Der var nemlig gevinster på mindst én million kroner i både Eurojackpot, Lotto, Keno og Tips.

Blandt dem var en heldig tipper, der syv minutter inde i overtiden i Championship opgøret mellem Reading og Wigan søndag aften, kunne juble ekstra meget, da Reading scorede til 3-2 og vandt kampen. Dermed sikrede tipperen sig, som den eneste med samtlige 13 tegn rigtige, en million kroner i gevinst. Vinderkuponen var spillet i Centerkiosken i Nykøbing Falster.

Der var ikke nogen, der ramte de syv rigtige tal i Lotte, og dermed stiger næste lørdags førstepræmiepulje til 20 millioner kroner. Til gengæld var der som altid to spillere, der blev tilsmilet af lykkens gudinde via Millionærgarantien, selvom de ikke havde nogen gevinst på deres kuponer. Én fra Hvidovre, der havde spillet på nettet, og en anden, fra Gladsaxe kommune, der havde spillet via sit Plus-abonnement.

Heller ikke Jokerpuljen blev udløst, og den stiger nu til otte millioner kroner, der kan vindes allerede på onsdag i forbindelse med trækningen på Vikinglotto.

I Eurojackpot var der to heldige danskere, som løb med 2. præmien, og det sikrede dem hver især en gevinst på 3.208.151 kroner. Den ene havde købt sin kupon i Føtex i Højbjerg, og den anden i SuperBrugsen i Egtved. Der var til gengæld ingen vindere af førstepræmiepuljen, som nu vokser til svimlende 329 millioner kroner, der kan vindes på fredag.

En Keno-spiller fra Vejle Kommune ville også være med, og vandt fredag aften én million kroner.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu