ANNONCE

Hele taget brændt væk

18. juni 2020 19:24 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Hele taget brændte væk i en brand i et hus, der var under opbygning.

Pludselig udbrød der brand i et hus under opbygning på Hostrupvej ved landsbyen Hostrup mellem Hedensted og Stouby torsdag eftermiddag. Det skriver Horsens Folkeblad.

I forbindelse med, at håndværkere var i gang med at lægge tagpap på huset gik der ild i nogle materialer, og det varede ikke længe, inden branden bredte sig til hele taget, oplyser Sydøstjyllands Brandvæsen til hsfo.dk.

– Vi håber, at råhuset kan reddes, men taget er helt væk. Vi er 12 mand derude, men det kommer til at tage nogle timer med efterslukning, siger indsatsleder Aqqaluk Petersen.

Der er ikke nogen, der er kommet til skade i forbindelse med branden.

Huset er en stor-villa under opbygning på en stor grund, og derfor har der ikke været fare for nabohuse.

Håndværkerne lykkedes ifølge brandvæsenet med at fjerne gasflasker fra byggepladsen, inden flammerne fik fat i dem.

Ifølge Newsbreak.dks oplysninger kunne røgen fra branden ses omtrent 10 kilometer væk fra stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu