Helikopter og fly støder sammen: Mindst fire er dræbt

17. november 2017 22:15 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Betjente og redningshold er på stedet, hvor fly og helikopter skal være fløjet sammen i Storbritannien.

Helikopter og fly støder sammen: Mindst fire er dræbt
Talrige rednignskøretøjer blev kaldt ud til ulykken. Foto: Scanpix

Fire personer har mistet livet, efter at et mindre fly med plads til to og en helikopter stødte sammen i luften over Buckinghamshire fredag ved middagstid.

Det bekræfter politiet i Thames Valley, skriver BBC på Twitter.

Et større redningshold blev sendt til ulykkesstedet, og opgaven var “at redde liv”, forlød det tidligere på dagen.

Ulykken skete nær Waddesdon Manor, som er en turistattraktion i Storbritannien. Bygningen har blandt andet været brugt som kulisse i film som “The Queen” og de populære tv-serier “Sherlock” og “The Crown”.

Begge luftfartøjer er fra Wycombe Air Park, der også er kendt som Booker Airfield, skriver BBC. Her kan man lære at flyve.

Det er uklart, hvor mange der var om bord.

Mitch Missen var øjenvidne til ulykken. Han fortæller til BBC, at han gik i sin have, da det skete.

– Jeg kiggede op og kunne se, at de kolliderede i luften fulgt af et højt brag og vragrester, der faldt ned, siger.

Mitch Missen er brandmænd, og han igangsatte straks en rednignsaktion.

– Jeg skyndte mig ind for at få fat på mine bilnøgler og mens jeg forsøgte at køre hen til ulykkesstedet ringede jeg til nødtjenesterne, fortæller han.

Det lykkedes dog ikke Mitch Missens at finde frem til de to styrtede luftfartøjer, men han kunne pege brandvæsen, politi og redningsfolk i den rigtige retning.

Ulykken skete i et skovområde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu