ANNONCE

Fløjet fra ulykke i helikopter

15. november 2020 06:33 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En person blev lørdag aften fløjet til Rigshospitalet efter ulykke. En anden kørt med ambulance. Søndag er deres tilstand formentlig fortsat kritisk.

Fløjet fra ulykke i helikopter
En af de implicerede parter blev fløjet på Rigshospitalet. Foto: Local Eyes

En af de to implicerede parter i en alvorlig og voldsom ulykke i krydset Skindersøvej-Gurrevej i den lille nordsjællandske by Gurre blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter. Den anden part, der også var kommet til skade, blev kørt til samme sted i en ambulance.

Se video hos Local Eyes

Det oplyser Christian Kobbernagel, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, søndag morgen til Newsbreak.dk. Begge parter blev indlagt i kritisk tilstand, og politiet er i løbet af nat og morgen ikke blevet orienteret om ændring i den situation, siger han.

Parterne er henholdsvis en kvinde på 80 år og en 43-årig mand.

Ulykken blev anmeldt klokken 18.45 lørdag, og vejen blev hurtigt spærret for trafik, kunne politiet fortælle Newsbreak.dk lørdag aften. Her fik vi også at vide, at en bilinspektør var tilkaldt.

En sådan skal være med til at be- eller afkræfte de tekniske omstændigheder, når der sker alvorlige ulykker. Det er endnu uvist præcis, hvordan de to personbiler kørte sammen.

Vejen er søndag morgen genåbnet for trafik.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu