ANNONCE

Helle-revisor afviser ansvar for homo-rygte

28. august 2012 10:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Helle-revisor afviser ansvar for homo-rygte
Billede mangler

Revisor Frode Holm, som forsvarede statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes ægtemand Stephen Kinnock mod Skat København i skattesagen, fralægger sig ansvaret for rygtet om Kinnocks homo- eller biseksualitet, som fremgår af skattesagens akter
Det siger han til berlingske.dk.
Han vil ikke uddybe, hvorfor rygtet ifølge ham bygger på en misforståelse.
– Begynder jeg at fortælle, hvad der er sandheden i denne sag, har jeg brudt min tavshedspligt.
– Så kan jeg ikke sige noget meningsfyldt. Hun har bundet mig på hænder og fødder, siger Frode Holm, som Socialdemokratiet i 2010 hyrede til Thornings forsvar.
– Dengang var jeg jo hyret til at forklare pressen, hvad der var op og ned i sagen. Men fra sagen var afgjort, indgik vi i et almindeligt kundeforhold, siger Frode Holm.
Spørgsmål: – Men Helle Thorning-Schmidt siger, at du ikke længere er hendes revisor?
– Ja, men tavshedspligten gælder også tidligere kunder.
Spørgsmål: – Kan du bekræfte, at I har afbrudt samarbejdet?
– Det er jo hende, der har udtalt det, så det kan ikke være i strid med tavshedspligten at bekræfte det, siger han.
Helle Thorning-Schmidt afviste lørdag i Politiken, at Stephen Kinnock er homoseksuel og oplyste, at ægteparret ikke har Frode Holm som revisor.
Spørgsmål: – Er det korrekt gengivet, at du er manden bag homorygtet?
– Helle gengiver jo selv min erklæring. så loyal er hun jo. Så den må jeg gerne referere: Hvis det er blevet opfattet sådan, at jeg skule være afsenderen, så beror det på en misforståelse, siger Frode Holm til berlingske.dk.
Helle Thorning-Schmidt er på officielt besøg i Island, hvorfra hun tager videre til Grønland. Hun meddelte mandag via sin rådgiver, at hun ikke udtaler sig yderligere om skattesagen, som begynder tirsdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu