Helt speciel bil efterlyses efter vold mod kvinde

18. marts 2018 16:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Manden er stukket af - er sandsynligvis i Jylland.

Helt speciel bil efterlyses efter vold mod kvinde
Bil og mand er fundet. Foto: Colourbox.

Opdatering: Det gik hurtigt. Den efterlyste mand har meldt sig selv til Sydøstjyllands Politi. Bilen er ligeledes fundet.

Fyns Politi efterlyser nu en mand, er har udsat en kvindelig bekendt for vold. Og i den forbindelse en bil, som manden sandsynligvis kører rundt i.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Sent lørdag aften blev en kvinde i Bogense udsat for vold af den mandlige bekendte. Efter voldsepisoden stjal manden den bil, kvinden var kørende i.

Den bil kan du se i galleriet over artiklen.

Det drejer sig om en Citröen C3 årgang 2016 der – som det ses – har registreringsnummer BS 72991.

Bilen har dog nu sorte fælge påsat vinterdæk. Bilen er blå-metallic i bunden og har hvidt tag. I bagruden står der “Smølfen” med blåt.

Ifølge politiet blev kvinden dog ikke så ilde tilredt, hun er på hospitalet. Derudover har man ikke yderligere kommentarer til den del.

Gerningsmand klar over efterlysning

Gerningsmanden er ifølge Fyns Politi godt klar over, at der ledes efter ham. Alligevel har han altså ikke meldt sig selv.

Gerningsmanden er bosiddende i Horsens, så det er ikke utænkeligt, at både bil og mand befinder sig i Jylland, skriver Fyns Politi.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til politikredsen.

Har du oplysninger i sagen, kontakt Fyns Politi på telefonnummer 114.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu