ANNONCE

“Helt vanvittigt”: Bilist taget med 216 km/t

26. september 2019 13:35 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Torsdag har endnu en bilist mistet kørekortet - denne gang for fuldkommen urimelig opførsel.

Vanvittig fart. Her er beviset. Foto: Politi

“Du kan være med til at hjælpe dig selv og andre i trafikken ved at udvise ekstra hensyn overfor dine medtrafikanter. Overholder du hastighedsgrænserne? Er du ædru? Er du opmærksom? Virker dine lygter og bremser på cyklen eller bilen?”

(Artiklen fortsætter under videoen)

Sådan starter en 20 timer gammel pressemeddelelse fra Rigspolitiet udsendt i anledning af Project Edward. Torsdag den 26. oktober er nemlig en helt særlig dag set med trafikbriller på. Det er nemlig den årlige “en dag uden dræbte på europæiske veje”-dag. (Læs mere her)

Det valgte en bilist i Nordsjælland tilsyneladende at blæse højt og flot på og derfor køre på en så utilstedelig måde, at det lokale politi må bruge store ord.

“Helt vanvittigt”, betegner politikredsen opførslen.

Ifølge den trafikkontrol-vogn, der fotograferede på Helsingørmotorvejen ved Nærum, kørte bilisten nemlig svimlende 216 kilometer i timen. Det i sig selv er vildt, men det gør det ikke mindre vildt, at det ikke engang var i en 130 km/t-zone, men derimod var kun 110 tilladt.

Newsbreak.dk har været i kontakt med Nordsjællands Politis presseafdeling, der ikke kan oplyse yderligere. Meddelelsen og fotodokumentationen er sendt direkte fra ATK-vognen på stedet.

Af billedet fremgår det, at blitzen dansede klokken 11.20.

“Væk med kørekortet til sådan en vanvidsbilist!”, skriver politiet på Twitter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu