Helt vildt slagsmål: Skud, knivstik og påkørsler med biler

29. januar 2018 12:41 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet savner vidner til den voldsomme hændelse.

Helt vildt slagsmål: Skud, knivstik og påkørsler med biler
Syv personer er foreløbig anholdt efter et vanvittigt slagsmål i Gellerup ved Aarhus. Arkivfoto

Opdatering 13.30: Politiet oplyser nu, at en 27-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i sagen. De resterende seks er løsladt, men stadig sigtet. 

Østjyllands Politi har anholdt syv personer efter en lang række voldsomme hændelser natten til mandag. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at ordensmagten af flere forskellige kilder blev alarmeret om skud og et større slagsmål i Brabrand.

Det fik politiet til at rykke ud, og en patrulje på stedet fattede mistanke for en bil med fire personer i. Bilen blev bragt til standsning, og det viste sig at være en god idé, for i bilens kabine fandtes flere forskellige stikvåben. Alle personer blev anholdt.

På Dortesvej stod også fire biler, der tydeligt var kørt ind i hinanden, og det er politiets formodning, at flere personer bevidst har påkørt hinanden i forbindelse med en konflikt, fremgår det af pressemeddelelsen.

Efter påkørslen er der opstået slagsmål mellem personerne, og mindst to personer er blevet ramt af stikvåben. Den ene har fået skader ved knæet, og den anden er blevet stukket i ballen, skriver politiet.

Efterforsker på livet løs

Østjyllands Politis efterforskning af episoden har foreløbigt ført til i alt syv anholdelser af mænd fra Aarhus. De er blandt sigtet for grov vold.

Noget af det, der efterforskes, er, hvor vidt der rent faktisk er blevet affyret skud i forbindelse med episoderne.

Østjyllands Politis efterforskning af episoden har foreløbigt ført til i alt syv anholdelser af mænd fra Aarhus. De er blandt sigtet for grov vold. Det er ikke oplyst i hvilken forbindelse, de øvrige fire personer er blevet anholdt.

– Vi er stadig i fuld gang med efterforskningen for at stykke hændelsesforløb og motiv sammen. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der ligger bag opgøret. Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set episoden eller personer med mistænkelig adfærd på Dortesvej i nat, siger vicepolitiinspektør Carsten Kousgaard fra Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Vidner kan melde sig hos politiet på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu