ANNONCE

Her bliver to børn reddet ud af murbrokker i live

2. november 2020 12:08 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En treårig og en 14-årig er blevet reddet ud af murbrokkerne i Izmir.

Fredag blev dele af Tyrkiet ramt af et omfattende jordskælv. Det medførte blandt andet, at et lejlighedskompleks faldt sammen i byen Izmir.

Over weekenden har redningsmandskab arbejdet på at redde mennesker ud af murbrokkerne.

Mandag morgen må et mirakel siges at være sket, da en treårig og en 14-årig blev reddet ud efter at have være klemt fast under resterne af lejlighedskomplekset i mange timer.

Se redningsaktionen i galleriet ovenfor.

Det skriver CNN.

Den 14 år gamle Idil Sirin lå begravet i 58 timer, før hun blev hentet ud natten til mandag.

Da den 14-årige blev reddet ud, var det til lyden af hujen fra de mange tilskuer til redningsaktionen. På stedet fik hun ydet førstehjælp, men senere blev hun kørt på hospitalet.

Hendes otte år gamle søster Ipek blev fundet omkommet tæt ved hende.

Syv timer senere skete endnu et mirakel, for der blev den treårig pige, Elif Perincek, også fundet i live i ruinerne.

Meldinger fra myndighederne vedrørende jordskælvet er, at omkring et dusin personer er omkommet, mens hundrede er blevet såret.

I den tyrkiske by Izmir har jordskælvet betydet, at omtrent 20 bygninger er blevet ødelagt.

Jordskælvet ramte omkring 14 kilometer fra byen Néon Karlovásion på den græske ø Samos. Derudover er der målt omkring 900 efterskel, der blandt andet har medført en ‘mini-tsunami’, hvor gaderne i Izmir og på Samos er blevet oversvømmet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu