ANNONCE

Her er 29 rengøringstricks alle burde kende

26. september 2020 13:52 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Rengøring er kimen til megen frustration, men der findes en masse tricks, der gør det både sjovere og hurtigere.

Rengøring er en ting, som bare skal gøres – om man kan lide det eller ej. For mange er det en kamp at fiske støvsugeren ud af skabet, finde klude, rengøringsartikler og knofedt frem. Men når det kommer til rengøring, så findes der en masse ting, som du kan gøre – som gør det nemmere og ikke mindst hurtigere for dig selv.

Men i en tid, hvor vidensdelingen bliver større og større, så kommer de bedste ‘rengøringshacks’ frem i lyset. Det betyder, at flere og flere får adgang til de tips og tricks, der kan forvandle rengøringen fra en sur pligt til en dans på roser.

Og når man tænker på, at vi står midt i corona-pandemiens skygge, så er rengøring ekstra vigtig. Hvem ved, hvad du slæber med hjem, når du har været udenfor din bolig? For eksempel er der mulighed for smitte via tekstil – den betegnes dog helt generelt som begrænset.

“Hyppig og grundig rengøring af kontaktpunkter er derfor særlig vigtig. Almindelig rengøring, det vil sige med almindelige metoder og rengøringsmidler er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip”, skriver Sundhedsstyrelsen.

Samme melding kommer fra overlæge ved Statens Serum Institut og ekspert i infektionshygiejne Elsebeth Tvenstrup Jensen. Hun siger til Fagbladet FOA:

– Rengøringen har betydning for, hvor udbredt smitten med virus kan komme. Coronavirus kan overleve på overflader i op til 48 timer. Særligt godt overlever den i biologiske rester som fingeraftryk med rester af snot eller sekret fra host og nys på et håndtag eller en bordplade. Men hvis man gør overfladen rent med vand og sæbe, fjerner man både den beskyttelse, som gør det muligt for virus at overleve, og man påvirker den fedtholdige kappe, der gør, at virus overlever, og den vil derfor dø langsomt.

I galleriet øverst kan du se 29 tricks til effektiv og god rengøring.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu