Her er alle vinderne af Zulu Awards

14. februar 2020 18:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Torsdag aften blev underholdningsbranchen hyldet ved Zulu Awards 2020.

Det vrimlede med kendte fra både film, tv og radio, da der torsdag aften blev afholdt Zulu Awards i K.B. Hallen i København.

Her skulle der uddeles 12 priser til blandt andet Årets Par, Årets Tv-vært og Årets Hit.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet ovenfor kan du se alle vinder ved Zulu Awards 2020.

Dar var vært

I spidsen for showet stod skuespilleren Dar Salim, der ved sidste års show modtog en hyldest af vennerne Johannes Lassen og Jakob Oftebro, som efterfølgende gik viralt, og gav Dar Salims popularitet endnu et nøk opad.

Årets show fortsatte i nøjagtigt det spor, da Medina gik på scenen og blandt andet sang “Dar og mig for altid”, mens skuespilleren selv gav et dansenummer, som han tidligere har afsløret, at han har brugt omkring fire måneder på at lære.

Overrasket af kys

Men selv om skuespilleren havde forberedt sig grundigt før showet, fik han dog selv en overraskelse, da han overrakte prisen for Årets Originale Tv-program til mormødrene i Mormor på mandejagt, for her blev han nemlig belønnet med et ordentligt kys af Bente Rosener.

Dar Salim kunne undervejs i showet selv gå på scenen og hente en pris, da han vandt statuetten for Årets Skuespiller.

Dansk komiker løb med flest

Komikeren Melvin Kakooza, der har haft succes med blandt andet Sunday – FC Fredericias nye håb og Helt sort, blev belønnet med hele to priser på aftenen, nemlig både som Årets Tv-vært for sidstnævnte program og prisen for at have givet Danmark noget at grine af.

Det gjorde han, da han postede et klassebillede på de sociale medier i kølvandet på diskussionen om redigering af skolefotos.

På billedet kan man kun ane konturerne af Melvin Kakooza, hvis ansigt i skolefotografens lyssætning er helt forsvundet.

Ibi nøgen

En, der til gengæld stod helt fremme i spotlightet var Date mig nøgen-værtinden Ibi Støving, der helt i tråd med sit program gik på scenen splitternøgen flankeret af flere af de tidligere deltagere med budskabet om, at alle er unikke og smukke.

Klapsalverne fra salen ville ingen ende tage, da Ibi Støving trådte ud af en farvet boks magen til dem, som deltagerne i Date mig nøgen normalt kommer ud af.

– Jeg står her af én grund og én grund alene. Det er for at tale til dem, der dealer med kropsproblemer derude.

– Jeg vil henvende mig til kvinder og unge piger. Prøv at høre her: Du er unik, du er smuk, og du gør med din krop, hvad fanden der passer dig, så længe du passer på dig selv, sagde hun fra scenen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu