ANNONCE

Her er Alternativets nye leder

1. februar 2020 19:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Alternativets medlemmer har valgt Josephine Fock som ny partileder efter Uffe Elbæk.

Her er Alternativets nye leder
Josephine Fock er valgt som ny leder af Alternativet efter Uffe Elbæk. Foto: Scanpix.

Josephine Fock er valgt som ny leder af Alternativet efter Uffe Elbæk.

Den 54-årige medstifter af partiet vil arbejde tættere sammen med Mette Frederiksen.

– Tusind tak. Det er ekstremt overvældende. Da jeg sad derhjemme i morges turde jeg ikke forberede en takketale.

– Alternativet er også mit barn. Men jeg vil gerne takke Uffe Elbæk for at starte partiet. Det var sindssygt vigtigt. Tak, fordi du tog mig ind fra starten.

Josephine Fock takker også de andre kandidater til lederposten, men “især Rasmus Nordqvist”:

– Rasmus og jeg går rigtig langt tilbage til way before Alternativet. Vores ekskærester var gode venner. Jeg forstår, hvis Ramus ikke synes, det er det fedeste lige nu. Men jeg vil arbejde tæt sammen med Rasmus, så vi får et godt samarbejde i Folketingsgruppen, siger hun.

Fakta

Blå bog - Josephine Fock

Josephine Fock forlod Folketinget i 2018. Lørdag blev hun valgt til Alternativets leder.

Hun var med til at stifte Alternativet sammen med Uffe Elbæk. Nu skal Josephine Fock stå i spidsen for partiet.

* Navn: Josephine Christina Fock.

* Alder: 54 år.

* Fødested: Aarhus.

* Datter af: Øjenlæge Vagn Fock og lægesekretær Inger Fock.

* Nationalitet: Dansk.

* Uddannelse:

2014: Lederuddannelse fra SHL Danmark.

2008: Lederuddannelse fra Wharton School, University of Pennsylvania.

1993: Cand.jur. fra Aarhus Universitet.

* Karriere:

2020: Valgt til leder af Alternativet af partiets medlemmer.

2018-2019: Direktør i Dansk Flygtningehjælp.

2015-2017: Forkvinde for Alternativets folketingsgruppe.

2015-2018: Folketingsmedlem for Alternativet i Østjyllands Storkreds. Har blandt andet været finans-, rets- og udlændingeordfører.

2013: Stifter Alternativet sammen med partileder Uffe Elbæk.

2007-2015: Sekretariatschef, Offentlige Ansattes Organisationer (OAO).

2007-2015: Sekretariatschef, det centrale forhandlingsfællesskab på statens område (CFU).

1999-2007: Sekretariatschef, Sundhedskartellet, og forhandlingschef, Dansk Sygeplejeråd.

1996-1999: Chefkonsulent, Akademikernes Centralorganisation.

1994-1996: Faglig sekretær, Dansk Psykolog Forening.

1993-1994: Projektmedarbejder, Koda.

Kilder: ft.dk, alternativet.dk og josephinefock.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu