ANNONCE

Her er de nye danske smittetal

6. marts 2021 14:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Andelen af positive test er det laveste i tæt på tre uger. Opgørelsen dækker over kortere tid end normalt

Her er de nye danske smittetal
394 personer er bekræftet smittet med covid-19. Det viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI). Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

394 personer er bekræftet smittet med covid-19. Det viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

På grund af tekniske problemer dækker opgørelsen kun over 21 timer mod normalt 24 timer.

Det betyder, at dagens tal vurderes at være underestimerede. Søndag ventes tallene at være overestimerede.

I opgørelsen indgår 167.567 test, hvilket svarer til, at 0,24 procent af dem har været positive.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er det laveste i tæt på tre uger.

Fire færre

Lørdag morgen lå der 211 med covid-19 på de danske hospitaler. Det er fire færre end fredag.

Af dem lå 33 på intensivafdelinger, og 21 var tilkoblet en respirator. Fredag var tallene 31 og 21.

Der er i de 21 timer, opgørelsen dækker over, ikke registreret dødsfald blandt smittede med covid-19.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu