ANNONCE

Her er der en belægning på 90 procent

18. september 2020 18:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er ikke alle overnatningssteder, der kan prale af det. Dette er dog noget specielt.

Her er der en belægning på 90 procent
Sådan ser der ud i detentionen hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Har du overvejet, hvordan der ser ud i dententionen?

Så er der hjælp at hente her.

Midt- og Vestjyllands Politi viser på sin Facebook-side, hvad du kan forvente, hvis du en dag bliver taget ‘en tur med på stationen af ordensmagten’.

På siden står der, at man ikke umiddelbart skal forvente, man tjekker ind på et hotel.

“Vi hygger for eksempel ikke så meget om gæsterne, der er ingen pyntepuder, blomster på bordet eller roomservice”, skriver politikredsen.

Til gengæld får du en del af noget helt andet, nemlig opmærksomhed. Du bliver tjekket ved, at der bliver kigget ind i cellen jævnligt, ligesom den er overvåget med kamera og mikrofon.

Lidt room-service-agtigt kan du dog altid få fat i betjentene ved at trykke på en knap.

Ikke helt så let – alligevel

Ifølge opslaget skal der dog noget til, før man ender i detentionen.

“Men er du så beruset eller påvirket af euforiserende stoffer, at du ikke kan tage vare på dig selv, og der ikke umiddelbart er en pårørende eller andre, vi kan aflevere dig til, ja så er det i detentionen, vi vil anbringe dig, mens du kommer til hægterne”, står der.

En læge vil dog først sørge for, det er forsvarligt at sætte dig bag lås og slå.

På billedet, som er fra politistationen i Holstebro, fremgår det tydeligt, at der ikke er megen pynt; detentionen består af fire vægge, et vindue (uden nips) og en madras. På gulvet. På den måde kan man ikke slå sig på en eventuel seng(!).

Belægning: 90 procent

Hos Midt- og Vestjyllands Politi er ‘besøgende’ i detentionen ni ud af 10 dage. Politiet her forsøger at gøre opholdet så kort som muligt – typisk er det mellem fem og otte timer.

“Inden vi bruger rummet igen, gør vi det selvfølgelig grundigt rent”, lover Midt- og Vestjyllands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu