ANNONCE

Her er dommen over vejret resten af sommeren

22. juli 2020 12:35 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Det ser desværre ikke ude til, at der er ret mange sommerdage med 25 graders varme i vente.

Der er helt sikkert mange danskere, der går og tænker, hvor sommeren er blevet af.

For de seneste dage har vejret vist sig at være ustadigt og ret køligt, når man tænker over, at vi er midt på sommeren.

Masser af solskin og temperaturer langt over 20 grader er dog, ifølge den nye månedsprognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ikke noget, vi kan forvente af den sidste del af sommeren.

Solbriller og regnjakke

Du har ikke udelukkende kunnet hoppe i shorts og gribe solbrillerne de seneste uger. Vejret har da budt på solskin, men det har været køligt og med enkelte byger.

Anderledes ser vejret dog ikke ud til at blive i den kommende uge 31.

Prognoserne for ugen viser, at et lavtryk og fronter tager en bane ind over Danmark, derfor vil det overordnet være skyet, blæsende og med regn eller byger.

Der kan komme korte perioder med sol, når svage højtryksrygge passerer landet vestfra.

Men det vil dog primært være ret køligt med dagstemperaturer mellem 16 og 22 grader, mens nattetemperaturen lægger sig mellem 10 og 16 grader. Det kan blive lavere på klare og vindstille nætter.

Mindre blæst

Nu kunne man krydse fingre for, at vejret skifter i uge 32, så sommervejret kommer til sin ret.

Sådan ser det ikke ud ifølge prognoserne.

Danmark ligger fortsat i vestlig strømning, som dog ikke er så kraftig sammenlignet med ugen før.

Men det betyder fortsat et ustadigt sommervejr med regn, skyer, byger og sol. Der er dog udsigt til mere sol end i uge 31.

Temperaturen er meget lig ugen før, dog kan der komme dage, hvor dagstemperaturen stiger til over 25 graders varme. Nattetemperaturen når igen ned mellem 10 og 16 grader.

To scenarier

Når meteorologerne kigger længere frem, bliver det mere usikkert, derfor er der to scenarier, der har indflydelse på, hvordan vejret bliver i uge 33.

Nogle prognoser viser, at det ustadige sommervejr fortsætter, mens andre prognoser viser, at et højtryk bygges op nord for Danmark, og i så fald får vi mere tørt og solrigt vejr.

Mest sandsynligt er det, at det ustadige sommervejr vil dominere, vurderes det dog.

For den resterende halvdel af august hælder de fleste prognoser til den mere ustadige vejrtype med fronter og lavtryk, der passerer hen over eller tæt på landet efterfulgt af svage højtryksrygge, der byder på korte perioder med mere tørt og solrigt vejr.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu