ANNONCE

Her er Frank Jensens nye job

26. april 2021 13:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

I oktober 2020 trak Frank Jensen sig som overborgmester i København. Nu starter han et konsulentfirma

Her er Frank Jensens nye job
Frank Jensen trak sig sidste år som overborgmester i København. Fremtiden ligger inden for konsulentverdenen. (Arkivfoto) - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Københavns tidligere socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen løfter nu lidt af sløret for, hvad fremtiden byder på. Han har startet et konsulentfirma, skriver han i et opslag på det sociale medie LinkedIn.

– Jeg har igennem de seneste måneder fået tilstrækkeligt med kontrakter og aftaler til at etablere mit eget konsulentfirma, hvorfra jeg skal rådgive direktion og bestyrelse i flere virksomheder indenfor offentligt og privat samarbejde, skriver han på mediet.

Glæder sig

Firmaet, der vil beskæftige sig med verdensmålene, den grønne omstilling og udviklingen inden for energi- og forsyningssektoren, hedder FrankJensenCph Consultant.

– Jeg glæder mig til at komme i gang, skriver Frank Jensen på LinkedIn.

Frank Jensen trak sig i oktober 2020 som overborgmester efter beskyldninger om krænkende og grænseoverskridende adfærd.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu